Icewoman.net – MIT space – kom endelig indenfor

Jeg har i længere tid, tænkt en masse..

Det kan være farligt, for ideerne kommer væltende og man skal lige sortere.

En enkelt idé vender dog hele tiden tilbage og de mange betragtninger jeg har, bunder altsammen i; kan jeg hjælpe andre?

I min lederstilling, har jeg jo med mennesker at gøre hver dag, folk der skal levere til forretningen, indfri de aftaler vi har som en del af deres arbejdsdag, men også medarbejdere der bokser på mange fronter, både i karriereregi men oftest privat.

Jeg er ofte i dialog med flere, med vejledning/coaching og ser heldigvis de fleste tage det til sig og bruge det.

Kan man så arbejde med det? der findes jo i omegnen af en millard coaches, mentorer, selvudnævnte eksperter, der kan hjælpe lige netop DIG.
Hvad gør mig anderledes? have no clue, men jeg kan godt lide at få folk til at se ting i andet perspektiv end det de ofte er låst i.
Tage en tur op i helikopteren, se tingene fra en anden vinkel, ja du kender sikkert fraserne.

Skal, skal ikke? Jeg har tilmeldt mig et online kursus om at frigive mit potientiale. Jeg har ikke hørt en eneste af dem endnu, men følger mine medkursister, som alle slås med alt muligt. Bliver mere og mere klar over at jeg nok har smidt penge ud af vinduet, for det kurserne indeholder, arbejder jeg med allerede (hvis jeg skal se meget firkantet på det)

Skal jeg droppe det? nej, for det boost det er at vide jeg jo har alt at byde på og kan hjælpe andre, det skal jeg fastholde

Nå, meget snak and then what. Skal vist lige tage det sidste hop og så få lavet den hjemmeside, så jeg kan tilbyde min hjælp til de der måske lige trænger til at se tingene fra andre vinkler.

Jeg plejer at sige jeg har hæklefejl i kysen, det er nok ikke løgn, men det betyder også at jeg ikke bare render med strømmen, men ærligt og kærligt vejleder anderledes…

Så er det snart jul..
Ville du vælge mig som din vejleder, hvis du kunne?

Ja jeg overrender da ikke min hjemmeside. Det kan man også blive afhængig af så jeg holder lidt igen..

Hvad sker der så. Bum…

Jeg har rundet 40? (det gjorde jeg så i 2013 efter sidste indlæg)

Jeg har fået et barnebarn.. Dejlige Agnes født i 2015,
Jeg har skiftet job

Hvad fanden har jeg ellers rendt og lavet siden jeg ikke kigger ind her?
Jeg har 2 børn der er fraflyttet matriklen. Den sidste starter i gymnasiet i August, jeg aner ikke lige hvor tiden er blevet af??

Nåmen, jeg kan jo så nævne hvad jeg laver nu
Jeg har landet et fantastisk job som kundesupportchef i SDC, en bankcentral der har 128 kunder. Det er en virksomhed i rivende udvikling og der er ikke to dage der er ens. Det er my kind of working og jeg bliver presset på den fedeste måde.

På den private front; Jeg har fundet en indre ro (aldersbetinget måske?) som gør, at jeg nu kun beskæftiger mig med dem der rent faktisk betyder noget i mit liv. Pleaseren er lukket ned og jeg giver kun uden at modtage for dem der er vigtige for mig.

Jeg har mange ideer, har mange ting jeg pusler med inde i hovedet, og ingen tid at give af. Den smule der er; bruger jeg til at træne, mit “frikvarter” hvor jeg tømmer hovedet og får energidepoter ladet op.

Hmm det er vist det jeg lige magter at dele i dag. Måske jeg er tilbage om få dage, eller nogle år, man skal nok ikke holde vejret på jævnlige updates men jeg vil da forsøge (så er der ikke mere commitment herfra)
Roger over and so out….

Jeg lavede en opdatering til Jul? og nu er det Juni? Jeg vendte jo bare lige ryggen til et øjeblik? Nåmen jeg læser en masse om selvkærlighed, så den kan jeg da lige kaste ind her. Har haft susende travlt med at elske mig selv, eller det har jeg nok ikke men jeg skal ikke bebrejde mig selv at jeg ikke lige har rundet mit hjemmeside i en evighed. Det der med at slå sig i skalden det holder jo ikke. Nåmen jeg ville jo bare sige “Solen er her og det elsker jeg” Og så ævle noget om urimeligheder jeg er vidende til men mest de urimeligheder jeg byder mig selv. Selvsabotage, selvpiskeri og perfektionisme rally som jeg konstant taber… No more. Jeg har netop læst en blog, der mindede mig om det eneste rigtige: lige nu lever jeg og det skal jeg nyde. Jeg har ting jeg gerne vil nå eller opnå rent faktisk, men jeg skal huske at nyde det lige nu, øjeblikket. Her og nu. Ha’ en fantastisk sommer. (se P.S)

P.S. Vil gerne blogge mere men jeg nyder bare lige nu og mon ikke jeg lige pludselig får blogget langt mere?! lad os se hvad der sker.

22 dage til vanviddet er ovre. Eller, så går ræset vel lidt i sig selv. Jeg ELSKER jul.
Det skal der ikke være nogen tvivl om. Men jeg elsker overhovedet ikke hele det ræs,
der breder sig rundt om mig. Mine rollinger lærte meget tidligt, at det der med gaver,
jo dyrere jo bedre, det er altså ikke det vigtige. Og de har taget det til sig.
Selvfølgelig ønsker de sig alt muligt (for man må gerne drømme) men de har også lært,
at man får altså ikke alt man peger på og de gaver som de modtager, er valgt med tanke
på netop dem og det er DET deres taknemmelighed bør afspejle. Det synes jeg heldigvis
de er rigtig gode til at huske.

Vi har jo også en enkelt fødselsdag i december (vi havde egentlig to, men min mors
død i april har betydet vi kun har een nu)
Den finder sted tidligt i december og indtil den er overstået forefindes der ikke
julepynt andet end kalenderlys og adventsstage. Det har jeg det helt fint med
og jeg tror, at jeg vil gøre ligesom sidste år. Kun porcelænsfigurene på skænken
og lidt julelys. Det med overlæssede vindueskarme og vægge – det orker jeg ikke.
For det er jo sådan set mig der skal pille det ned efter nytår og så super morsomt er
det heller ikke.

Jeg elsker jul, jeg elsker de levende lys, Lucia optogene, en tur i kirken
(og det kan fint være en af adventssøndagene) – kunne vi så bare skrue ned
for ræset – ja så ville det bare være en perfekt måned at glæde sig
til at være samlet med hele sin familie den 24. december.

Ho-ho-ho
Merry Christmax og hele gøjemøget 🙂