22 dage til vanviddet er ovre. Eller, så går ræset vel lidt i sig selv. Jeg ELSKER jul.
Det skal der ikke være nogen tvivl om. Men jeg elsker overhovedet ikke hele det ræs,
der breder sig rundt om mig. Mine rollinger lærte meget tidligt, at det der med gaver,
jo dyrere jo bedre, det er altså ikke det vigtige. Og de har taget det til sig.
Selvfølgelig ønsker de sig alt muligt (for man må gerne drømme) men de har også lært,
at man får altså ikke alt man peger på og de gaver som de modtager, er valgt med tanke
på netop dem og det er DET deres taknemmelighed bør afspejle. Det synes jeg heldigvis
de er rigtig gode til at huske.
Vi har jo også en enkelt fødselsdag i december (vi havde egentlig to, men min mors
død i april har betydet vi kun har een nu)
Den finder sted tidligt i december og indtil den er overstået forefindes der ikke
julepynt andet end kalenderlys og adventsstage. Det har jeg det helt fint med
og jeg tror, at jeg vil gøre ligesom sidste år. Kun porcelænsfigurene på skænken
og lidt julelys. Det med overlæssede vindueskarme og vægge – det orker jeg ikke.
For det er jo sådan set mig der skal pille det ned efter nytår og så super morsomt er
det heller ikke.
Jeg elsker jul, jeg elsker de levende lys, Lucia optogene, en tur i kirken
(og det kan fint være en af adventssøndagene) – kunne vi så bare skrue ned
for ræset – ja så ville det bare være en perfekt måned at glæde sig
til at være samlet med hele sin familie den 24. december.
Ho-ho-ho
Merry Christmax og hele gøjemøget 🙂