Ja jeg må tilstå, at have en blog og skrive på engelsk. Smart smart i en fart, men for fanden jeg får jo aldrig skrevet en skid.
Jeg har de her faste blogs jeg læser, og nogle gange falder jeg over en ny blogger, som tjekkes ud og enten får “tjek -must read fremover” eller “det var hyggeligt – du må have det” I dag stiftede jeg bekendtskab med endnu en blog og det bliver også en “you got my attention – keep it coming”
Og den inspirerede mig faktisk til at komme forbi icewoman.net – jeps kolde trunte, men nu skal der sgu kød på igen.
Jeg har kørt i en zone i afsindig lang tid, årevis nok. Sidste år købte jeg Powerprinsessens bog og mailkorrespondancen i forhold til den handel var egentlig ret intens over nogle dage – og een af de ting Lone skrev da jeg proklamerede “jeg ville SÅÅÅÅ gerne selv skrive en bog” var “måske du skulle lave et stand-up show”. Nårjo ja ja – men ingen grund til at gå Anders Matthesen i bedene, manden gør det så fint. Linda P ligeså. Nejnej jeg går efter det der boghalløj.
And guess what – der er ikke sket en hujende skid. Så tilbage til at jeg læste den der blog i dag. Og efter læsningen af den og den der kommentar dengang fra Lone, kom jeg frem til at nu må det da bare være sådan at jeg skal blogge på MIT sprog – det er sgu meget fint in between at lave stand up komik og skrive en bog.
Ikke om at være mor til 3, ikke om ble-skift og pasningsmuligheder, næ fand’me nej, havde sgu ikke 1 års barsel og 2 års orlov til nogle af de 3 rotteunger, de havde til gengæld en mor, der helst ville retur og arbejde og nej jeg havde ikke dårlig samvittighed over at de var i institution, hos dagpleje og whatnot. De har i dag et bredt netværk alle 3 og jeg er selv af den klare overbevisning (sikkert læger og andre fagkyndige der vil mene jeg tager SÅ meget fejl) at de stunder de har været sammen med andre, det har hjulpet dem noget af den vej og jaja jeg har altså også været sammen med dem, der er ikke mange forlystelses- og dyreparker i DK vi ikke har rundet. Og de ved godt jeg elsker dem inderligt. Og hvor nederen egentlig, at De Unge Mødre ikke var opfundet den gang – jeg havde da noget af vejen elsket eksponeringen og mit perfektionistiske halløj i forhold til at stifte familie og som 22 årig være gift, have 2 blebørn, karriere, hus, have og dytdyt i indkørslen. Eller også havde jeg ikke – for alle skeletter i skabet – puha dem skulle jeg ikke vise nogen. De der skeletter er så for øvrig ude nu og jeg døde ikke af det…
Hvad skal din blog så handle om du kolde kvinde? Ja den skal for fanden da handle om MIG. Gakket gøgler-tilfælde – nu 38 – otteogtredive, jaja på papiret, men inde i kasketten, et sted mellem 17 og 29, afhængig af tidspunkt, fx 29 når jeg går med min 17 årige datter på diskotek og agere den lidt ældre veninde “hOst” – 17 når der drikkes dåsepilsner, sommersby og shots med jordbærsmag (men helt sikkert 38 når jeg vågner med tømmermænd og det tager mig dage af blive menneske igen)
Jaja fint nok – men hvad er så interessant ved dig? Sikkert ikke det store, men hvis jeg nu synes det her er sjovt – så gør jeg det. Jeg skal jo sådan set bare sørge for at JEG har det godt – og det har jeg med det her.
For med lange arbejdsdage, udfordringer i hobetal, bonert sprogbrug og whatnot (men-men-men HELDIGVIS omgivet af medarbejdere der bare giver alt af sig selv), og rollen som husholderske, personal shopper, diætist, vaskekone – ja den der lange rolleliste på hjemmefronten som ofte tilfalder kvinder, ja så vil det her i min optik være et meget godt sted at skrive hvad der fiser rundt i kysen på mig. Nogen gange har den en hæklefejl og andre gange så strammer den, men ofte sidder den sådan rimeligt på plads tæt og ind til hovedet.
Jeg tror da fakkertalt nok også lige at nogle af de der superdeprimerende vægtblogs og spirituel mig her og der på engelsk ryger på arkiv, de er fortid og det er mig og min “nu skal jeg sørge for alle andre og så er jeg selv nr 1 trillion på min behageliste” også!
TutTut vi ses i Padborg, hvis jeg altså en dag skal være truckerTrunte.